Et dårligt indeklima kan give en række gener og have betydning for helbredet, den almene trivsel og arbejdseffektiviteten. Mennesket vil ofte være den bedste indikator for om der er et problem. Er der mistanke om et problem med indeklimaet er det muligt bl.a. ved hjælp af et checkskema (se nedenfor) selv at foretage en indledende vurdering af problemet.
Gener i indeklimaet kan skyldes en række forhold som fx høje temperaturer, fugt, lille luftskifte, afgasning fra byggematerialer, maskiner og skimmelsvampe. Vi har lavet en oversigt over de oftest forekommende indeklimaforhold, både med hensyn til påvirkninger og gener. Se indeklimaets top 10 lister.
Teknologisk Institut, Byggeri har mange års erfaring i at identificere indeklimaproblemer, dokumentere indeklimaforhold ved hjælp af undersøgelser og målinger og i at give forslag til afhjælpning af problemerne.
Check selv indeklimaet
Det er muligt selv at foretage en indledende vurdering af indeklimaet ved at svare på spørgsmålene i en række skemaer.
Der er skemaer for:
Boliger
Kontorer
Børneinstitutioner/Skoler


