Logo: Viden om træ, link til forsidenLogo: Viden om træ, link til forsiden
Viden om træ
 Guide Guide  Spørgsmål Spørgsmål   Udskriv Udskriv  Søg Søg
Du er her: Viden om træ > Bilinga

Bilinga


Anvendelse

Bilinga

Lokalt anvendes bilinga bredt fra tømmerkonstruktioner til bygningssnedker- og møbelsnedkerarbejder.

Importlandene anvender især bilinga indenfor skibs- og vandbygning, til fx kajanlæg, fenderværker og andet havnearbejde samt til sveller. Indendørs anvendes bilinga til gulve og i nogen grad møbler.

Træarten anvendes ikke hyppigt i Danmark, men England har en stor import af bilinga.

Kilder: /2/, /1/, /5/, /3/.

Bøg

Bøgetræ er meget anvendt til indendørs brug, hvor dens gode styrkeegenskaber kan udnyttes til produktion af fx: Snedkertræ, inventar, legetøj, træsko, møbler, skuffesider, finér, værktøj, krydsfinér, gulve, ispinde m.m. Bøgetræs ringe holdbarhed i udemiljø, uden imprægnering, hindrer større anvendelse til dette formål. Tidligere anvendtes betydelige mængder creosotolieimprægneret bøg til jernbanesveller.

Ved anvendelse af bøg skal tages hensyn til stort svind og kvældning ved varierende fugtniveauer.

Eg

Gode styrkeegenskaber, moderat svind og god holdbarhed er årsag til, at egetræ har fundet anvendelse til: Gulve, hegnspæle, bundgarnspæle, redskaber, "entreprenørtræ", tønder, finér, møbler og inventar.

Historisk har eg gennem tiden været anvendt til fx bindingsværk, krumtræ (til skibe) og tagspån. Pga. egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder og skind samt ved lagring og modning af vin og spiritus.

Skovfyr

Fyrretræ udgør en betydelig andel af træ anvendt til produktion af fx planker, brædder, vinduer, døre, møbler, gulve, finér, lister, snedkertræ, stolper, pæle, spånplader, papirproduktion m.m.

Til udendørs brug over jord og i jordkontakt samt ved vinduesfremstilling anvendes tryk- og vacuumimprægnering for at tilsikre længere holdbarhed.