Asp
Deltagerne i et Nordic Wood projekt om asp til møbelproduktion har fundet træet forholdsvis uproblematisk at arbejde med; men det kan være svært at få påbegyndt en kommerciel handel med asp.
Asp blev tidligere brugt til fremstilling af tændstikker. Men da engangslighteren slog igennem gik asp i glemmebogen. Siden er aspetræet stort set kun blevet brugt til papirfremstilling. Selv da energikriserne kradsede, var det ikke asp, men andre poppelarter, der skulle bidrage til erstatning for olie ved at blive dyrket intensivt.
Men måske har vi været for hurtige til at glemme asp. Meget tyder på det efter gennemførte forsøg med asp til møbelbrug.
Med støtte fra Nordic Wood programmet er der gennemført et forprojekt, der skulle klarlægge om, der var muligheder og udviklingsbehov ved anvendelse af asp til møbelproduktion. I det sydlige Norge findes asp af pæn kvalitet, som man fra norsk side ønskede undersøgt alternative anvendelsesområder til, bl. a. til konstruktionsformål. En mulighed blev også set i at eksportere asp med henblik på fremstilling af møbler i Danmark.
Egenskaber
Asp er en meget lys træsort. I ubehandlet tilstand er det næsten hvidt som ahorn. Når det får klar lak eller olie går farven over i det hvidgule. Vedet bevarer sin lyse farve over tid. Der kan forekomme misfarvede partier i kernevedet som en falsk kerne. Knasterne er store og meget tydelige, men der er forholdsvis få af dem. Knaster fra døde grenender er meget tydelige.
I nogle stammer kan årringsforløbet specielt i den nedre del forløber bølget, som det kendes fra ask og birk. Det bølgede eller vimrede træ har særligt i tangentielle snit et flammet udseende, der klart skiller træet ud fra ikke flammet træ. Det flammede træ udgør en mærkbar andel af træet.
Densiteten er omkring 400 kg/ m³. Bøjestyrken er lidt mindre end fyr p.g.a. den lavere densitet. Men trykstyrken er højere ca. midt mellem fyr og birk. Svindet er radialt 3,8%, tangentielt 8,7% og volumen 12,7%.
Skæreudbyttet på savværk for asp anses for relativt lille på grund af frasortering for døde knaster og misfarvet træ. I Norge er der arbejdet med at sortere sådant træ ud til konstruktionsformål for at få øget udbyttet.
Asp kan efter tørring indeholde fugtlommer, der ikke er tørret ned. Det har derfor ry for at være vanskeligt at tørre. De norske savværker har erfaring for, at træet skal ligge opskåret nogen tid inden tørring, hvorefter det er uproblematisk at tørre. Tilsyneladende slår træet sig forholdsvis lidt og er pænt ret efter tørringen. Fra Nordamerika er der dog erfaring for, at emner over 50 mm giver vridninger og deformationer. Det begrundes i, at det farvede kerneved indeholder betydeligt højere fugt end resten af vedet.
Træet er nemt at bearbejde. Ved høvling og pudsning skal det være tørt, men det burde ikke være et problem til møbelbrug. Det anses for at være nemt at lime og overfladebehandle. Ved bejdsning kan træet tage ujævnt mod farven.
