Logo: Viden om træ, link til forsidenLogo: Viden om træ, link til forsiden
Viden om træ
 Guide Guide  Spørgsmål Spørgsmål   Udskriv Udskriv  Søg Søg
Du er her: Viden om træ > 1 på 2 beklædning

1 på 2 beklædning

Vi skal i gang med en større beklædningsopgave på et nybygget hus, hvor beklædningsformen er "1 på 2". Vi har valgt en Europæisk lærk af virkelig god kvalitet med en båndsavet front.
Vores spørgsmål er:


Hvilken betydning har det, at det underste bræt vender vrangsiden ud? Vi vil naturligvis sikre, at alle de yderste brædder har retsiden udad.
Rene kerneretsider vil være væsentlig dyrere at anvende. Så det vil have betydning for økonomien, hvis vi kan bruge vrangsiden på de bagerste brædder.
 Byggeriet vil have et pænt stort udhæng, der til dels kan beskytte facaderne. Beklædningen bliver malet sort efterfølgende. Huset er beliggende tæt på havet, hvor der vil være en del vejrpåvirkninger.  

Det er et spørgsmål, som selv de lærde strides om. Det skyldes nok, at der er forskellige traditioner i de nordiske lande for fremstilling af beklædningsbrædder. Derfor er anbefalingerne for 1 på 2 beklædning også forskellige.
I Danmark vil man typisk anbefale at have retsiden udad. Sandsynligvis fordi sidebrædder af fyrretræ har en høj splintandel og at vrangsiden har større tendens til revnedannelse. I Sverige vil man typisk gøre som du har tænkt dig. Argumentet er, at revner der er opstået under tørringen ikke vender mod vejrliget.

I dit tilfælde vil jeg anbefale dig at vende vrangsiden udad på de underste brædder og retsiden udad på de yderste (som du helst vil). Det væsentligste i denne sammenhæng er i virkligheden om træet er tørret godt og har haft et ensartet fugtindhold ved opskæringen. Lærk har tendens til tværkrumning og vridninger som kan give et kedeligt vaskebræt udseende. Specielt når du maler sort efterfølgende ses dette meget tydeligt. Jeg vil derfor anbefale dig at diskutere dette med leverandøren. 

 

Banner: Kurser og publikationer
 Artikler
 
 
 FAQ's
 
 
 Medarbejdere